Pages

26 Aug 2013

VMA VERDICT

MTV Video Music Awards blev afholdt endnu en gang og som altid er der en vis underholdningsværdi (modsat selve showet) i at græde og grine af diverse kendissers svar på stilet påklædning. Den røde løber var igen i år domineret af meget dårlig smag med en masse gennemsigtigt stof og udskæringer så dybe som Grand Canyon. Her er hhv. mine favoritter og mine, nå ja, knap så meget favoritter...

Allison Williams
Jeg er vild med Allison Williams' (hvem er hun?!) elegante og underspillede Valentino kjole, der måske nok er lidt konservativ, men længden og de sexede stiletter får det hele til at virke. Kudos, Miss What's Your Face.

Ariana Grande
Overraskende nok er jeg ret vild med det her outfit. Sådan lidt Wizard of Oz. Jeg synes Ariana Grande (igen - hvem er hun?) ser sød og gennemført ud a la Dorothy i sin lille blomstrede kjole og pæn-pige frisure. 

Ashanti
Åh, Ashanti.. Er du her stadig? Jeg var ret sikker på, at Ashanti blev gemt væk sammen med resten af 00'erne og hele r'n'b/pop/pseudo hiphop, men åbenbart ikke. Kjolen ligner nu ellers noget fra den tid. Der er altså bare lidt for meget Jenny from the block og ghettoglam over det her outfit. Der er kavalergang galore, men det er åbenbart ikke nok, for vi skal også både se ryg og ben. Det er en ommer.. Foolish indeed.

Coco Rocha
Hende her er vist noget modeltype af en art (ja, det er ikke People Magazine jeg læser mest) og jeg er lidt vild med hendes badass og småsnobbede attitude og outfittet, der ligner noget hun havde på aftenen før til en eller anden vild rock'n'roll fest hun kom direkte fra. Og hvis der er nogen med mange penge, der læser med og er i det gavmilde hjørne; jeg er smaskforelsket i jakken fra Fausto Puglisi!

Katy Perry
Nej! Bare.. Nej. Alt er galt her. Snittet, materialet, de små totter pels de ikke fik fjernet da de flåede det stakkels kræ, der måtte lade livet for at blive til Katy Perrys fashion roadkill. Og de der grills har jeg slet ikke tænkt mig at sige noget om. De taler ligesom for dem selv. Nej! 

Lil' Kim
Mine damer og herrer; endnu en gang tager Lil' Kim prisen for worst dressed! Måske det er det hun går efter? Nogen kan synge, nogen kan danse. Lil' Kim kan ikke så meget andet end at have ekseptionel dårlig stil. Men måske er det bedre at være den bedste til at være værst end slet ikke at være noget?

Melanie Iglesias
Hende her aner jeg virkelig heller ikke hvem er, men hun må gerne tage Ashanti i hånden og tage en færge ud af verden med deres rædsomme kjoler. Ad. Den ser billig og ussel ud og får hende mildest talt til at ligne en middelklasse escortpige fra et kasino i New Jersey. Ad.

Miley Freakshow Cyrus
Det eneste mere forstyrrende end Mileys outfit var hendes optræden. Jeg har mareridt selv i vågen tilstand. Lars Von Trier, go home! Ingen gyser kan være værre end hendes frastødende lille show. Og det kan godt være, at der står Dolce & Gabbana i nakken på tøjet, men grimt; det er det! Og fis så af med de der 90'er alien-frikadeller.

Selena Gomez
Okay, her blev jeg overrasket. I min verden er Selena Gomez ikke just lig med god stil, men lige ud over den voldsomme slids, så synes jeg faktisk der er noget vildt lækkert over denne Versace kration. Sexet, men ikke voldsomt vulgært. 

Taylor Swift
Taylor Swift ryger ind på en klar førsteplads på min liste. Hendes musik må gerne gå væk, men hun så edderfandeme godt ud til dette års VMA's. En god blanding af lækkert hår, attitude og Herve Leger får den ellers så cutesy countrypige til at se sexet og glamourøs ud. Nice going, Taylor! 

2 comments:

  1. Ha! Vi er så jævnt uenige om de best dressed... :D Allison Williams (en af hovedrollerne i serien Girls, som du må og skal se) ser klart bedst ud, men åh, så kedelig i forhold til, at det er MTV. Selena Gomezs kjole ligner noget, der er sammensat med sikkerhedsnåle og gået i stykker, så man kan se hendes undertøj, der, som resten af hende, er wannabe sexet, men på en eller anden måde bare kommer til at se tuttenuttet ud. Og Taylor Swift... Hun har bare ikke i nærheden af nok former til at kunne bære en Hervé Léger!

    ReplyDelete
    Replies
    1. Haha, sådan kan det jo gå! Jeg skal helt sikkert have set Girls. Jeg glemmer bare altid at serien findes og kommer til at se en af de gamle kendinge igen. Er pt. i gang med Gilmore Girls for 117. gang i år. :)

      Jeg synes lige præcis den kjole Taylor Swift havde på ville se for voldsom ud, hvis hun var mere kurvet. Særligt, hvis der var mere barm i forhold til den udskæring, men ellers vil jeg give dig ret. I forhold til Versacekjolen er der bare et eller andet, der taler til mig. Jeg er vild med detaljerne i hendes bustier, men kanterne og det denimlignende stof er dog til diskussion. :)

      Generelt synes jeg bare det var lidt skidt (igen) i år, men der var dog ingen kødkjoler! GaGa var faktisk meget anonym at se på for en gangs skyld :O

      Delete

Every comment is highly appreciated - it makes this whole thing even more fun!