Pages

8 Jul 2013

Mission fitness-psykopat update #2




Lige en lille opdatering til dem, der skulle være interesserede..

Jeg kører stadig en rimelig ren og varieret kost. De første par måneder loggede jeg alt hvad jeg spiste og fyrede det ind i sådan en smart lille app, der gav mig et cirkatal over hvor mange kalorier jeg indtog dagligt. Det var sådan set meget smart, for det bekræftede mig i, at jeg ikke overskred den grænse, som lå på ca. 1400 kcal dagligt. Det er jeg dog gået væk fra igen. Det er tidskrævende at logge hver en enkelt ting man indtager og det er virkelig sjældent jeg overskrider den og så er det altså kun med få kalorier. Så væk med det! Jeg blev også lidt skør af alt det kalorietælleri. Jeg sørger egentlig bare for at bruge min sunde fornuft (for sådan en er jeg heldigvis udstyret med) og spiser varieret, fiberrigt og så "rent" som muligt, hvilket vil sige, at går en stor bue uden om tilsat sukker, sødestoffer som aspartam og sorbitol, tilsætningsstoffer og smagsforstærkere, stivelse og det usunde fedt. Min kost består groft sagt af frugt/bær, grøntsager, skyr, havregryn, hytteost, nødder, rugbrød, kikærter, magert kød og en smule 80 % chokolade. Og så en maaaasse kaffe! Og vand selvfølgelig. 

Med hensyn til træningen har jeg haft en lille pause, da jeg lige havde noget med mit knæ, der krævede et lægetjek før jeg bare gav den gas. Det viste sig ikke at være noget skadeligt og jeg fik grønt lys til at gå i gang med træningen igen, men hey; better safe than sorry, ikk? I sidste uge gik jeg så i gang med Jillian Michaels' 30 day shred, som er et program på, sjovt nok, 30 dage, der kombinerer cardio og styrketræning. Jeg har fået en yogamåtte (tak mor!) og et par 2,3 kgs håndvægte (tak far!) og render nu rundt i lejligheden som en anden tosse og træner helt vildt. Og hold nu kæft, hvor er det fedt at være i gang igen! Jeg var helt død de første to-tre dage, men nu er min krop ved at vænne sig til det. Jeg bruger programmet som en kickstarter, for at få min form op at køre igen og nu skal jeg så i gang med at løbe igen også. 

Nå, men altså.. Jeg ryger stadig og jeg drikker også stadig nogle øl (dog ikke så mange længere, efter at semestret er overstået og jeg ikke ser min projektgruppe/drinking buddies ugentligt mere). Jeg er dog alligevel blevet over 20 centimeter smallere omkring taljen og gået 2 buksestørrelser ned! Det er en langvarig proces, men Rom blev jo heller ikke bygget på en dag. Patience, young padawan! 

No comments:

Post a Comment

Every comment is highly appreciated - it makes this whole thing even more fun!