Pages

17 May 2013

Moral er godt - dobbeltmoral er dobbelt så godt?




Kære Anne Sophia Hermansen. Dine frie minutter er ved at være brugt. Med dit seneste indlæg har du taget hul på de sidste selvmodsigende kragetæer. Pris herefter er dummebøder ad libitum. Vh. Den danske befolkning.”

Puuha... AS Hermansen har sneget sig ind på min radar, for længe siden faktisk. Det er sjældent jeg hænger mig så meget i hvad de ”kloge hoveder” spytter ud på diverse politisk tilsnaskede avisers blog/debat/essay/klumme-medier. Men lige hende her; hun har altså formået at sidde fast på føromtalte radar. Og bevares, det er måske også hele pointen med hele cirkusset og i det tilfælde, fint nok, 1-0 til Glitterfissen... (Really, Anne Sophia? Really?!)

Jeg undskylder på forhånd, hvis der skulle være nogle sarte sjæle derude, der kunne opfatte dette som en personlig hetz, men det må I så lige deale med på egen hånd.

Jeg faldt for et stykke tid siden over et debatindlæg skrevet af Hermansen på politiken.dks debatside, med ordene ”Flere kvinder i den offentlige debat vil bare ødelægge den gode diskussion.” (Fnis.. Godt skuldret, ASH.) Her lufter Glitterfissen sin åh så nuancerede holdning om, at hvis kvinder blander sig i den offentlige debat, så kan vi godt vinke farvel til samfundsrelevante emner som Syrien, velfærdsreformer og EU og i stedet sige goddag til et overvældende kaos af babymos, barsel, singlemødre og amning, for det er sgu det eneste vi kvinder kan finde ud af at tale om. Og sådan er det bare!

Og hun er slet ikke færdig endnu, for hun fortsætter med at slå fast at ”når mange kvinder skriver debatindlæg, har de en tendens til at sige meget lidt om samfundet, men til gengæld rigtig meget om sig selv.” Hvilket måske i virkeligheden siger mest om Anne Sophia selv? Hmm... Hvis vi kigger lidt tilbage i tiden og ser på selv samme artikel, hvor ASH blev en selvudnævnt Glitterfisse, så handler den om mænd i 30'erne og om hvor komplet uduelige de er. Enten er de for lidt mænd eller også er de for meget mænd. Her kommer så en farverig beskrivelse af AS Hermansens datingliv på Østerbros caféer og cocktailbarer i Kbh K og om hvordan de alle sammen (mændene, that is) er heeelt forkert på den i forhold til hvad lige præcis Glitterfissen søger i en mand. For hvis dét ikke er et samfundsrelevant og bredt emne, så ved jeg ikke hvad der er. På trods af en kort strøtanke om hvorvidt det mon er Glitterfissen og co. der er en flok kastrerende, kronisk utilfredse bitterfisser, forbliver dette dog en strøtanke, mens mændene må stå model til at blive sammenlignet med bavianer, pudler, hårboller og aspargesben i for store shorts, men kvinderne er de her stærke og selvstændige typer med designerstiletter, caffé latte og karriere, der kan det hele. Nok om det – læs det selv!

Anyways... Hermansen har dog valgt at investere i et par skyklapper og har glemt hvad det egentlig var hun startede ud med at skrive om og er nu trådt op på en piedestal (iført Marc Jacobs stiletter naturligvis), der sætter hende højere end alle de der kvinder, der kun kan skrive om livmodere og stegepander. For Hermansen er nemlig helt speciel, er du ikke ASH? Gu er du for helvede ej! Jeg er så evigt træt af denne desillusionerede tendens til pseudo-intellekt og indsigt. Dine indlæg er fordømmende, dine argumenter er uholdbare, din evne til forståelse er ikke-eksisterende og du har et sært, sært selvbillede.

Jeg er som sådan ikke feminist (jeg finder det en smule hult, men mere om det en anden god gang), men jeg kan simpelthen heller ikke være med til at skære alle over én kam. Hverken mænd eller kvinder. Med ordene: ”Kort sagt, kære Politiken. I har i dag landets stærkeste og bedste debatsektion. Gør os den tjeneste at lade være med at ødelægge den med (flere) kvinder.” skaber ASH et paradoks af dimensioner. Selvom hun selv er blogger på Berlingeren (potato, po-freakin'-tato) får Hermansen sagt at kvindelige debattører er noget skidt, som befolkningen er bedst tjent uden, mens hun samtidig værdiger hendes egen holdning som oplyst, vigtig og gældende. Det må man i hvert fald gå ud fra, ikke? Med overskrifter som ”Femi-pamperne”, ”Hvorfor skal vi hele tiden snakke om kvinder?” og ”Findes der en speltfar og karrierefar?” mænger ASH sig med de fodformede kartoffelrække speltkusse-bloggere som hun har så travlt med at stille i et dårligt lys, fortælle dem hvor selvcentrerede de er og umyndiggøre dem i alle samfundsrelevante henseender. Hvordan hænger det lige sammen?

Seneste skud på stammen er noget med, at hun er nede med legalisering af hash, men også noget med et forbud mod reggae? Det må umiskendeligt være et spædt forsøg på at være vittig, men endnu en gang får hun blot fremstillet sig selv som komplet inkompetent og uoplyst... Læs selv.

Og nå ja, hej for helvede! :)

No comments:

Post a Comment

Every comment is highly appreciated - it makes this whole thing even more fun!