Pages

5 Apr 2013

Det der med at leve sundt

Okay, det her indlæg er faktisk en smule personligt, men jeg prøver lige alligevel.. 

(Og nå ja, hej! Undskyld fraværet, hele det der liv kom i vejen...)

Jeg har i lang tid været styret af en masse dårlige vaner; cigaretter, sodavand, TV, ingen motion, hjernedøde byture med dertilhørende mængder alkohol, der ville få selv Charlie Sheen til at sige stop og take away grundet dovenskab. Alle disse ting har været usundt for min krop, min hjerne og min bankkonto, så nok må være nok! TV-pakken er afbestilt, sodavanden har fået 20 to life, begrebet take away er nu en by i Rusland og løbeskoene er blevet støvet af! 

Mission fitness-psykopat indtraf i mandags, sådan for alvor, og er faktisk gået rigtig godt! Jeg har ikke rørt sodavand, sukker, take away osv, men i stedet spist masser af frugt, grønt, mandler, lyst kød, fuldkorn og skyr og drukket en masse vand. Smøgerne og kaffen  skal dog ingen steder lige foreløbigt, men jeg er nu også gået i gang med at træne. Faktisk har jeg allerede trænet fire gange i denne uge og det er nok mere end jeg har trænet de sidste to år tilsammen. (Medmindre man tæller dans i byen med og det gør man jo ikke, vel?) Det er ikke noget jeg vil skrive en hel masse om her på bloggen (HA! Som om jeg nogensinde skriver noget alligevel..) Men jeg ville bare lige lave et lille indlæg om det, så nu er det ligesom out there, hvilket på en eller anden måde gør det mere virkeligt, for nu kan jeg fandeme ikke bare give op! Og det har jeg heller ikke i sinde! Mission fitness-psykopat - go! 




1 comment:

  1. Jeg elsker at leve sundt, og have en sund livstil :D

    ReplyDelete

Every comment is highly appreciated - it makes this whole thing even more fun!