Pages

29 Dec 2012

2012

Nu nærmer vi os noget kransekage, krudt, champagne, 90 års fødselsdag og gud bevare Danmark og så er det vel passende med en lille årsopgørelse. 

2012 er fløjet afsted.. Jeg synes virkelig det hele er gået stærkt! Året startede ud med noget fuldtidsjob som kundeservicerobot. Det blev hurtigt kasseret og erstattet af noget matematisk supplering, der endte ud i to 4-taller, som jeg er pavestolt af! (Matematik og jeg er ikke de bedste venner!) Det gjorde, at jeg fik muligheden for at blive optaget på bachelor uddannelsen i sociologi på Aalborg Universitet, hvor jeg netop har afleveret mit semesterprojekt tidligere på måneden. 

Min fantastiske kæreste og jeg gik ind i vores 3. år sammen og det har været skønt! Vi tog en tur til Cypern med hans familie og han fejrede (ikke-)jul sammen med min. 

Jeg fik udlevet en livslang drøm om at prøve det blonde look, så hjerneceller blev brændt af og slidte spidser opstod. Men om ikke andet tilbragte jeg halvdelen af 2012 som blondine. Jeg er nu tilbage ved det mørke, men sjovt var det da. Det var også i 2012, at Mr. Vader blev til og han sidder nu trofast på min venstre arm.. 

Adressen hedder stadig 9000, men planer lægges og måske der ikke er længe til nye græsgange.. 

Året har været hektisk og hårdt og skønt og fantastisk. Og nu glæder jeg mig til 2013. Jeg glæder mig til at lære en masse og blive skide klog ovre på det der universitet. Jeg glæder mig til endnu et år (og maaange flere) med Hasse. Jeg glæder mig til at se hvor jeg skriver nytårsstatus fra næste år. Jeg glæder mig til at fortsætte samarbejdet med Peepers og se hvad det bringer. Alt i alt glæder jeg mig bare til et år med en masse dejlige mennesker, familie og venner, og nye udfordringer. Jeg skal holde nytår med mine bedste veninder i Århus og vi kører noget drag tema, så det skal nok blive sjovt! 

Godt nytår til jer allesammen! Og pas nu på hinanden! 



No comments:

Post a Comment

Every comment is highly appreciated - it makes this whole thing even more fun!