Pages

11 Oct 2012

Torsdags Top 5

Som noget nyt på den lille blog vil der fra nu af, hver torsdag (duh!) være Torsdags Top 5!
Et lille hyggeligt koncept med top 5 over alt fra bøger, musik og udtryk! 
Jeg vil starte ud med noget så dejlig oplagt som film. Nu er det jo i den grad blevet efterår, så måske der endda kunne være lidt inspiration til nogle gode film til de kolde aftener? Here we go!

1. Star Wars


















   





Okay, det kan næppe komme som en overraskelse for nogen som helst, men det der med Star Wars, det er sådan helt okay fedt i min verden (læs: nerd-alert!) Jeg prøvede at vælge imellem de seks fantastiske film, men kunne simpelthen ikke. Stemningen blev lidt for Sophie's Choice og de fik alle sammen lov til at være med under ét punkt. Her er der så nogen, der vil stå klar med paplyssværd og fjollede gummimasker og halshugge mig for også at være nede med de nyeste film, men ved I hvad? Tough luck! Jeg kan fandeme godt lide dem! Alle sammen! Jeg behøver vel ikke gå i dybden med handling osv? Du har vel set dem? Jeg sagde; du HAR vel set dem?! Ellers er der ikke andet at sige end kom i gang! 

2. La Vita è Bella








                                                                                                                                          









Denne film er den absolut smukkeste, sørgeligste, sjoveste og mest hjerteskærende film nogensinde lavet! Denne historie foregår under 2. verdenskrig, hvor den italienske Guido (ja, det hedder han altså..), hans kone og hans søn bliver sendt i koncentrationslejr. For at beskytte sin søn overbeviser Guido ham om at det hele er et stort spil og dem, der vinder får lov at køre i en stor tank. Den er absolut opdigtet og har ikke så meget med det, der faktisk skete at gøre, men filmen er sød, sjov og virkelig trist. Lav noget the, tænd nogle stearinlys og giv den en chance - også selvom den er på italiensk. Absolut fantastisk!


3. Green Street Hooligans


 





                                                                                                                                              







I'm forever blowing bubbles,
Pretty bubbles in the air,
They fly so high,
They reach the sky,
And like my dreams,
They fade and die.
Fortune's always hiding,
I've looked everywhere,
I'm forever blowing bubbles,
Pretty bubbles in the air.
UNITED! UNITED!

Jeg har virkelig ikke tal på hvor mange gange jeg har set den her film.. Jeg elsker elsker elsker den! London, hooligans, cockney accent, pints, fodbold og Charlie Hunnam (ja, ham fra Sons of Anarchy) er virkelig en gylden kombination! Får sgu altid lyst til en tur på stadion eller den lokale efter at have set den her film. Og desuden har jeg heller ikke tal på, hvor mange gange de ovennævnte linjer er blevet strålet ud i natten i en brandert.. Hø..

4. Bridget Jones's Diary

  

                                                                                                                                             














Silly little Bridget! Kan man meget andet end at elske hende? 
Bøgerne er dybt geniale, men her er faktisk et tilfælde, hvor de er sluppet rimelig godt afsted med filmene. Renée Zellweger er underskøn som den klodsede, kiksede og fuldstændig fan-fucking-tastiske Bridget Jones! Bridget vil stoppe med at ryge, drikke mindre, tabe sig og finde den store kærlighed og det går selvfølgelig alt sammen heeelt efter planen.. Dette er en film jeg ofte ser, hvis jeg skulle være i lidt skidt humør, være alene hjemme eller bare er i det tøsede hjørne. For jeg elsker sgu Bridget. Just as she is..


5. I Kina spiser de hunde




  

                                                                                                                                              






En god gammel klassiker. Arvid arbejder i en bank og i banken er der røveri, hvor Arvid ender med at slå røveren ud med en tennisketcher. Kæresten skrider og Arvid mangler penge, så vender sig da mod hans bror og sammen planlægger de et kup, der ender ud i det rene ragnarok. Hårdkogt dansk actionkomedie når det er absolut bedst!  

Af lidt åbenlyse grunde har jeg valgt ikke at skrive f.eks. Tarantino-film, Lord of the Rings trilogien, osv osv på, da det bare giver sig selv. Bum. 
Hav en fortsat pisse god torsdags efterårs aften! 

2 comments:

  1. Bridget Jones dagbog kan altid bruges!!! :-)

    www.sofiescloset.dk

    ReplyDelete
    Replies
    1. Ja, det er en evig klassiker! :)

      Delete

Every comment is highly appreciated - it makes this whole thing even more fun!